Warning: include_once(/nfs/c04/h04/mnt/79877/domains/24foto.dk/html/t3-assets/data.php) [function.include-once]: failed to open stream: Permission denied in /nfs/c04/h04/mnt/79877/domains/24foto.dk/html/plugins/system/jat3/jat3/core/head.php on line 563

Warning: include_once() [function.include]: Failed opening '/nfs/c04/h04/mnt/79877/domains/24foto.dk/html/t3-assets/data.php' for inclusion (include_path='.:/usr/local/php-5.3.27/share/pear') in /nfs/c04/h04/mnt/79877/domains/24foto.dk/html/plugins/system/jat3/jat3/core/head.php on line 563

Warning: include_once(/nfs/c04/h04/mnt/79877/domains/24foto.dk/html/t3-assets/data.php) [function.include-once]: failed to open stream: Permission denied in /nfs/c04/h04/mnt/79877/domains/24foto.dk/html/plugins/system/jat3/jat3/core/head.php on line 563

Warning: include_once() [function.include]: Failed opening '/nfs/c04/h04/mnt/79877/domains/24foto.dk/html/t3-assets/data.php' for inclusion (include_path='.:/usr/local/php-5.3.27/share/pear') in /nfs/c04/h04/mnt/79877/domains/24foto.dk/html/plugins/system/jat3/jat3/core/head.php on line 563
24foto.dk - Regler for brug af 24foto.dk
Forum genveje

24foto.dk

Søndag d. 21. september 2014

Sidst opdateret21.11.2011 17:00

  • Opret en konto
    *
    *
    *
    *
    *
    *

    Fields marked with an asterisk (*) are required.

Regler for brug af 24foto.dk

Her finder du reglerne for brug af 24foto.dk
1 indlæg • Side 1 af 1

Regler for brug af 24foto.dk

Indlægaf Delfer » 17. okt 2011, 12:08

For at sikre, alle har glæde af at bruge 24foto.dk, har vi vedtaget følgende regler der skal observeres når du benytter siden:

Grundlæggende regler
På 24foto.dk gælder følgende grundlæggende regler:

  • Hold et ordentligt sprog og tone. Vær respektfuld omkring andre og eventuelt divergerende meninger.
  • Ledelsens anvisninger skal altid følges.
  • Medlemmer må ikke påpege andres eventuelle overtrædelser af 24foto.dks regler, eller foreslå modereringer i trådene, men skal bruge den indbyggede funktion ” Rapporter dette indlæg” Billede i stedet.
  • Du må ikke uretmæssigt udgive dig selv for at være en del af ledelsen bag 24foto.dk
  • Du er ansvarlig for den aktivitet, der sker på 24foto.dk i dit brugernavn.
  • Aktivitet på 24foto.dk skal overholde gældende dansk lovgivning.
  • Du må ikke skrive tekster eller uploade materiale af pornografisk og voldelig karakter, eller som kan virke stødende, for eksempel racisme og ekstremisme.
  • Du må ikke misbruge, forfølge, eller true andre brugere på siden.
  • Du må ikke foretage personlige angreb, deltage i personforfølgelse eller krænkelse af privatlivets fred.
  • Du må ikke offentliggøre privat mail uden at have indhentet tilladelse fra afsenderen.
  • Du må ikke sende spam, kædebreve eller publicere den samme tekst flere gange.
  • Vi opfordrer dig til at lægge et billede af dig selv ind på din profil.
  • Vi fraråder dig at lægge telefonnummer og postadresse offentligt på siden.
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne indhold på siden uden varsel.
  • Vi forbeholder os retten til at nægte enhver, uden begrundelse, at være en del af siden.
  • Vi forbeholder os retten, men forpligter os ikke, til at fjerne ulovligt indhold fra siden.
  • Du må ikke reklamere for en virksomhed eller et produkt/ydelse på 24foto.dk
  • Du må ikke publicere links med skjult kommerciel hensigt.
  • Du må ikke publicere materiale, der er omfattet af copyright. Gør du dette, fralægger vi os alt ansvar.

Øvrige retningslinjer

1. PRIVAT INFORMATION
Brugen af 24foto.dk forudsætter registrering med din gyldige e-mail. 24foto.dk udleverer ikke information om dig til tredjepart, men 24foto.dk beskytter ikke brugere, der overtræder dansk lovgivning, mod retslige efterspil.

2. EJERSKAB OG RETTIGHEDER
Som bruger har du den fulde ophavsret til dit eget materiale, som falder ind under ophavsretslovens bestemmelser, og som er gjort offentligt på 24foto.dk som indlæg i vore fora. 24foto.dk respekterer fuldt ud din ophavsret.

3. SIKKERHED
Du må ikke forsøge at omgå 24forum.dks sikkerhedssystemer ved at benytte andres profiloplysninger, eller give dine profiloplysninger til andre.

Forsøg på brud mod sikkerheden på 24foto.dk eller hacking kan være strafbart. 24foto,dk vil undersøge hacking og forsøg på hacking og vil efter behov involvere myndighederne for at håndtere denne type lovbrud.

4. BRUD PÅ VILKÅR ELLER REGLER
24foto.dk forbeholder sig retten til på et hvilket som helst tidspunkt at slette indlæg, billeder og kommentarer, som vi mener er i strid med dette regelsæt.

24foto.dk har ret til umiddelbart og uden forudgående meddelelse at afslutte eller fryse din aktivitet på 24foto.dk, hvis du bryder nogle af disse regler eller retningslinjer, eller hvis 24foto.dk mistænker, det er tilfældet.

5. ULOVLIGE PROFILER
Hvis din profil bliver slettet eller blokeret, fordi du ikke har overholdt regler og retningslinjer, har du ikke længere adgang til at bruge den service, som 24foto.dk stiller til rådighed. Skulle du forsøge at omgå dette forbud, vil enhver profil du benytter blive betragtet som en ulovlig profil. Ulovlige profiler er på ingen måde beskyttet af 24foto.dk og vil blive slettet uden varsel.

6. DINE FORPLIGTELSER SOM BRUGER
Vis respekt for menneskers egenart, privatliv, race, nationalitet og livssyn. Fremhæv ikke egne personlige og private forhold, hvis det er sagen uvedkommende.

Vær opmærksom på dine ord og måde at skrive på. At skrive med store bogstaver og mange spørgsmåls- og udråbstegn kan virke, som om man råber eller er meget aggressiv. Husk også, det kan være svært at forstå et glimt i øjet, når det er på skrift og det er den slags, der skaber misforståelser. Tænk derfor på, om det du skriver, kan tolkes på en anden måde end tiltænkt.

Når du opretter en profil på 24foto.dk, anbefaler vi, at du oplyser korrekte brugerinformationer, og at du holder informationerne opdaterede.

7. OPHAVSRET
Du er forpligtet til at følge danske regler om ophavsret og ikke bruge materiale, andre har skabt.

8. LINKS
Vær varsom med at oprette links til indhold, som bryder med dette regelsæt. Du må ikke skrive, uploade, linke til eller på anden måde publicere noget, som kan medføre straffeansvar, er ærekrænkende, racistisk, truende, obskønt, pornografisk eller på anden måde er i strid med dansk lov.

9. BRUG AF BILLEDER
I det omfang dine indlæg indeholder billeder og videomateriale med andre mennesker, skal du være opmærksom på, at disse muligvis skal give tilladelse til offentliggørelsen. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis billederne er optaget på private steder. Du bærer altså selv ansvaret for at indhente de fornødne tilladelser fra dem, der optræder på billedmaterialet, hvis dette er krævet i henhold til gældende lovgivning.

Læs mere om offentliggørelse af billeder på internettet på følgende adresse: http://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/naar-du-offentliggoer-oplysninger/

10. REKLAME, MARKEDSFØRING OG NETWORK MARKETING
Du må ikke reklamere for en virksomhed eller et produkt/ydelse på 24foto.dk. Som bruger på 24foto.dk må du ikke offentliggøre indhold med kommercielle budskaber, der har salg af et produkt for øje. Denne regel omfatter også reklamer og links til kommercielle hjemmesider i signaturer. Reklame og markedsføring på 24foto.dk vil blive slettet omgående. Vedvarende forsøg på reklamering fører til øjeblikkelig ekskludering.

UNDTAGELSE: Vi er opmærksomme på, at nogle brugere på 24foto.dk vil være professionelle fotografer. Du kan med informationerne i din profil angive et link til din hjemmeside. Dette er den eneste sted, hvor det er tilladt at linke til en kommerciel hjemmeside. Ønsker man at bruge denne mulighed, skal man linke til den almindelige forside for hjemmesiden, og der må ikke linkes direkte til et produkt eller en ydelse.

11. LINKS
Du må (med eneste undtagelse som angive under punkt 10. herover) som bruger ikke publicere affiliate-links og andre links med skjult kommerciel hensigt. 24foto.dk må ikke bruges som base for rekruttering til MLM (Multi-Level-Marketing) og network marketing.

12. OPDATERING AF REGLER
24foto.dk opdaterer og justerer løbende disse regler og retningslinjer i samarbejde med brugerne af sitet. Som bruger er du forpligtet til at holde dig orienteret om disse ændringer, så du ikke uforvarende overtræder regelsættet.

Senest opdateret 17. oktober 2011
Brugeravatar
Delfer
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 811
Tilmeldt: 12. okt 2011, 18:28
Geografisk sted: København
Kamera: Nikon DSLR
Erfaring: Professionel fotograf

1 indlæg • Side 1 af 1

Tilbage til Regler

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron